L&H-Rørbyg A/S er en af Danmarks førende virksomheder indenfor VVS, sprinkler, fjernvarme og industrirør, og fremstår sammen med moderselskabet Kemp & Lauritzen A/S og søsterselskabet Klimodan A/S, som en af landets mest erfarne og kompetente teknikentreprenører.
Vores mission er at udføre opgaver relateret til rørførende medier som sikrer vores kunder øget produktivitet, driftsoptimeringer, sikkerhed og/eller komfort.
Vores vision er at landsdækkende være branchens mest profitable og teknisk førende rørentreprenør, hvis leverancer er på forkant med markedets krav.
Vi ønsker et tæt og målrettet samarbejde med vores kunder og samarbejdspartnere, med hensyntagen til individuelle behov, og vi tilstræber med kompetente medarbejdere, at være aktive partnere i hele processen fra idé til det udførte, dokumenterede og afprøvede anlæg. Herefter tilstræber vi at deltage i den løbende vedligeholdelse af de udførte anlæg.
L&H-Rørbyg har en kvalificeret stab af ingeniører, teknikere, entrepriseledere og montører, som vi udstyrer med de mest moderne hjælpemidler til at muliggøre gennemførelsen af en effektiv og kvalitetsmæssigt god produktion.
Vores ydelser bygger på erfaring, udvikling og sikkerhed og det er vores målsætning at levere løsninger, der rækker langt ud i fremtiden.
Hos L&H - Rørbyg forventer vi at medarbejderne opfylder nogle definerede kerneværdier, således at alle medarbejdere:
- Tiltaler og behandler kunder, kolleger og samarbejdspartnere ordentligt.
- Tager initiativ og ejerskab i virksomhedens og kundens interesse.
- Sikrer at indgåede aftaler overholdes.
- Bruger faglige kvalifikationer og viden.
- Sikrer effektiv produktion.
- Udfører kvalitetsarbejde med nødvendig dokumentation.
- Udviser respekt for andres arbejde.
- Medvirker til at fremme sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.