Historie
L&H-Rørbyg A/S er skabt af en fusion mellem de to virksomheder Ludvigsen & Hermann A/S og A/S Rørbyg. Virksomhederne ejes af Kemp & Lauritzen koncernen.
A/S Rørbyg blev grundlagt i 1979 med det formål at udføre VVS-, fjernvarme- og rørentrepriser af højeste kvalitet - primært øst for Storebælt.
Ludvigsen & Hermann A/S blev grundlagt i 1838 og har de sidste 50 år hørt til blandt de absolut største rørentreprenører. Virksomheden har de seneste år mest koncentreret sig om området vest for Storebælt.
Fusionen mellem virksomhederne blev gennemført i tre tempi fordelt over 3 år. Økonomifunktionerne blev svejset sammen d. 1. januar 2001. Året efter kom selve den juridiske fusion på plads, og endelig blev de to virksomheder også markedsmæssigt smeltet sammen d. 1. januar 2003 efter en større organisationsændring.
L&H-Rørbyg A/S blev en realitet. I dag er vi en af landets førende specialister inden for fjernvarmerør, industrirør, rustfri rør og præfabrikation. Gennem afdelinger i Hvidovre, Kalundborg, Nyborg, Odense, Fredericia, Herning, Århus (Hørning) og Aalborg dækkes hele landet.